Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsnet

Som sundhedsprofessionel vil du erfare at IPLS bidrager til en bedre forståelse af, hvordan de forskellige professioner indgår i et positivt samarbejde.

Samarbejdet vil være baseret på viden om – og respekt for hinandens fagområder. Samtidig vil IPLS supplere din egen faglighed og bidrage til at udvikle samarbejds – og kommunikative kompetencer.

Som patient vil du opleve at en interprofessionel tilgang reelt inddrager patienten i eget behandlingsforløb. Behandling af et samarbejdende team vil således give borgeren et forbedret sundhedsudsbytte.

Interprofessionel læring og samarbejde er ikke nye begreber – de har i over 40 år optrådt i diverse internationale sundhedspolitiske dokumenter.

Den 22. marts 2010 dannede initiativtagere fra Glostrup Hospital Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet med inspiration fra Centre for Interprofessional Education, University of Toronto, Canada.

Læs mere om stiffelsen af selskabet her
Læs om Selskabets formål her

Selskabet afholder 2 seminarer om året og udsender løbende relevante nyheder til sine medlemmer.

Selskabet har individuelle medlemmer og organisationsmedlemmer fordelt over hele Danmark og Færøerne. Vil du også gerne være medlem eller se priser og fordele, så læs mere her

På denne hjemmeside kan du læse om vores seminarer, workshops, hvordan du bliver medlem, facilitatoruddannelser udbudt af Region Hovedstaden, henvisninger til litteratur m.m.

Nyheder fra selskabet

Tilbage i September måned kom den nordiske konference NIPNET 2024 til København. I to dage dannede Københavns Professionshøjskole rammen om en fantastisk konference, hvor vi blev klogere på Interprofessional Education and Collaboration for Sustainable Development 🌍

Her var forskellige workshops, poster sessions og en inspirerende key note speak. Det var nogle gode dage, hvor vi på tværs af norden delte erfaringer og fik nye netværk på tværs af landegrænser.

Se videoen og få et lille indtryk af, hvad vi lærte i de dage her

Der er udkommet en ny bog, hvor der sættes fokus på brugerinvolvering i sundhedsvæsenet. Bag bogudgivelsen står gode kræfter fra selskabet og der fokusereres på interprofessionel læring og samarbejde. Du kan læse mere her

Anette Lykke Nielson og Annette Winther Erichsen har skrevet en artikel i DDS,  om hvad sundhedsprofessionelle kan lære ved at lytte til patienter og deres pårørende. Du kan læse mere om artiklen her

Kommende arrangementer

Inden længe annoncerer selskabet aktiviteter i 2025. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 24. marts 2025, hvor selskabet afholder seminar og generalforsamling i Københavnsområdet.