Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet
Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsnet blev etableret den 22. marts 2010 efter en stiftende generalforsamling på Rigshospitalet. Du kan læse referatet fra den stiftende generalforsamling her
Formålet er at udvikle, samle og synliggøre erfaringer med interprofessionel praksis i sundhedssektoren – både på uddannelsessteder og i den sundhedsprofessionelle indsats i kommuner, på hospitaler og i samarbejdet på tværs af sektorer samt at sætte vigtigheden af det interprofessionelle samarbejde på den politiske dagsorden.
Selskabets ambition er at sætte fokus på samarbejde og læring imellem sundhedsprofessionelle på en måde, der gør, at patienter, borgere og deres pårørende bliver i stand til at træffe reel beslutning omkring fælles mål for deres pleje- og behandlingsforløb samt at indgå i et ligeværdigt samarbejde.