Glostrup Hospital valgte på baggrund af konferencedeltagelse og studieture til udlandet i 2009 at gøre interprofessionel læring og samarbejde til et indsatsområde, som et middel til at forbedre den kliniske kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed samt medarbejdertilfredshed.
Hospitalet indledte derfor et samarbejde med Centre for Interprofessional Education, University of Toronto, Canada. Dette samarbejde har resulteret i studiebesøg, konferencedeltagelse samt et uddannelsesforløb for facilitatorer i interprofessionel læring og samarbejde.
Initiativtagerne var vicedirektører Per Jørgensen og Marie Nonnemann, udviklingschef Dorte Jeppesen, udviklingskonsulenter Jette Hovedskov og Jette Holtzmann samt kvalitetschef Torben Sejr.
Den 22. marts 2010 blev selskabet dannet ved en stiftende generalforsamling på Rigshospitalet (se billede).